TA QUIZZEN OG KEND DIN DIGITALE ABC
 
 
 
 /TopbannerKNAP.jpg
Til de unge

Er du fyldt 15? Har du et NemID og tjekker du din digitale postkasse?

Alle over 15 år er nu digitale borgere med deres egen digitale postkasse.

Det betyder, at det offentlige sender papirer, breve og vigtige beskeder til din digitale postkasse på nettet. Derfor skal du skal have oprettet et NemID, så du kan tjekke din digitale postkasse.

Det offentlige sender f.eks. lønsedler, skattepapirer og rykkere til din digitale postkasse. Og med dit NemID skal du sikkert også snart til at melde flytning og søge om ungdomskort til bussen. Det foregår alt sammen på nettet.

Når du tjekker din digitale postkasse, kan du samtidig give dine forældre læseadgang. Det kan være rart at dele både ansvar og information med dem. Du kan også bede om at få en sms, når der er post til dig. Det gør det hele lidt lettere, for mobilen er jo altid ved hånden.

Her på hjemmesiden findes et demomiljø, hvor du kan øve dig på den digitale selvbetjening og skrive og udfylde i skemaerne, uden at der sker noget ved det.

Du kan også finde links til bestilling af NemID og telefonnummer til den Digitale Hotline. Husk, at du skal bruge dit pas eller sygesikringsbevis samt dåbs- eller navneattest, når du skal have oprettet dit NemID.

Og så kan du (og din klasse) se animerede film, tage Digitalparathedsquizzen, lave jeres egen film og meget andet både på hjemmesiden, Facebook, YouTube og Instagram.

God fornøjelse – vi håber, du får tjek på NemID og Digital Post.

Vi ses på nettet.

KH
Kommunen